J-popcon er stolte af at kunne annoncere, at vi deltager i endnu en international Cosplaykonkurrence. Eurocosplay afholdes den 30. oktober i London og er det europæiske svar på World Cosplay Summit, altså det europæiske mesterskab i cosplay. Eurocosplay adskiller sig fra World Cosplay Summit, ved kun at have solo-optrædener. Dette format er valgt af Eurocosplays arrangører, for at give dommere og deltagere bedre mulighed for at kunne fokusere på den enkelte cosplayers tekniske evner til udarbejdelse af et kostume.
J-popcon deltager sammen med nationale events fra Belgien, Tjekkiet, England, Finland, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Irland, Italien, Holland, Polen, Portugal, Spanien og Schweiz og vi vil naturligvis også stadig være en del af World Cosplay Summit. Vi er glade for at vi kan give vores cosplayere endnu en mulighed for at konkurrere på højeste internationale niveau.
Eurocosplay afholdes som en del af London MCM Expo, der samarbejder bredt med de engelske medier om at udbrede anime og manga. I 2009 deltog over 36.000 mennesker i messen.
For the english version of this announcement, press “Read the rest of this entry” below.
Arrangørgruppen for J-popcon 2010 er stolte over endelig at kunne præsentere vores nye placering som er:
DGI-byen
J-popcon vil i år blive afholdt i anden weekend af november, altså fra d. 12-14 november.
Mere information om DGI-byen, og hvor det ligger henne kan findes her
For the english version of this announcement, press “Read the rest of this entry” below.
J-popcon 2009 er overstået og det er igen tiden, hvor der sker ændringer i arrangørgruppen. Vi har i år både budt nye arrangører velkommen og desværre også måttet sige farvel til flere arrangører, der efter en årrække ikke længere har tid eller kræfter til at fortsætte i gruppen og det er samtidigt på tide at der kommer flere kræfter til, for at kunne løfte den stadig voksende opgave at skulle arrangere en con – og her kommer DU ind i billedet!
Er du ligesom resten af arrangørgruppen og J-popcons deltagere interesseret i en eller flere dele af japansk populærkultur? – og vil du gerne give en hånd med for at gøre oplevelsen for alle deltagerne endnu federe? Så overvej om du ikke skulle have lyst til at blive en del af J-popcons arrangørgruppe. Som arrangør får du direkte indflydelse på hvordan J-popcon bliver planlagt samt hvilket indhold der skal være under weekenden.
Du vil kunne komme til at arbejde med et eller flere af følgende emner:
Har noget af dette vakt din interesse? Send os en mail med dit navn til info@j-popcon.dk med “Arrangør 2010″ i emnefeltet så vil vi sende dig en mail så snart der er nyt om planlægningen af J-popcon 2010 samt datoen, tid og sted for første møde.
Vedrørende cosplayshowet
Som de fleste ved, var der en del postyr omkring dommervoteringen til cosplayshowet og specielt omkring WCS udtagelsen. Dette beklager vi som organisation og indrømmer at ikke alt blev håndteret helt professionelt og hensigtsmæssigt fra vores side. Vi har taget det med i vores evaluering af J-popcon og det vil bl.a. udmunde i en klarere formulering af regelsættet for cosplay.
Med det sagt står vi, som organisation, bag dommerne og deres valg af Danmarks repræsentanter til WCS 2010.
Selve afgørelsen kan vi ikke ændre på, men som organisation ser vi fremad og vil kigge på hvad vi kan gøre anderledes og ændre nogle procedurer omkring cosplayshowet.
Niels M. Mathiesen
J-popcon Projektleder
For english version, press “Read the rest of this entry” below.
J-popcon havde Troldspejlet på besøg i år og der er blevet lavet et fint indslag der vises i denne uge på DR. Afsnittet af Troldspejlet hvor indslaget indgår, blev oprindeligt vist i lørdags og bliver genudsendt i dag kl 18.25, på fredag kl 20:00 samt lørdag kl 10:35 på hhv. DR Ramasjang i dag og på fredag mens det er på DR1 på lørdag.
Link til DR’s online TV