Nyt Community område på J-Popcon!

4. Marts 2014

Besøg J-Popcons nye Community Corner, hvor du kan møde klubber og foreninger fra hele Danmark.

J-Popcon har inviteret klubber og foreninger fra hele Danmark til at være en del af Nishibashi Bunka Koukous klubber. I Community Corner kan du møde dem alle, høre hvad de laver og blive medlem.

Der er forskellige boder hver dag og masser af sjove små events og konkurrencer. Området findes ved receptionen og er åbent under hele J-Popcon, dog vil de enkelte stande vil have deres egne åbningstider.

 

Mød fx:

 

Origami klubben

Nishibashi Koukou's origami klub præsenterer foreningen foldning.dk

Origami, en kunstart integreret i japansk kultur. Ordet origami betyder papirfoldning som kan blive til hvad som helst: charmerende dyr og blomster, brugsgenstande, design, moderne teknologi. Det forener begge hjernehalvdele, udfordrer både motorik og intellekt. Det er meditativt. Det er glæde. Men først og sidst er det sjovt!

Kom og oplev tusind traner; tre meter slange; finurlige mønstre; bolde der eksploderer i skyer af sommerfugle; og meget andet. Oplev papirfoldekunsten og se os forvandle kæmpepapir til stjerner.

 

Workshop fredag 16-19, lørdag og søndag 10-17:
Prøv selv kræfter, under kyndig vejledning, med ninja kastestjerner, fugle, blomster, trick-ringe og meget andet du ikke anede papir kunne forvandles til mellem dine egne fingre.

 

Konkurrencer lørdag:
- Fold kastepile og skyd til måls. Dagens vindere annonceres sidst på eftermiddagen. Origamibøger og -papir til vinderne.

- Sumoturnering to gange lørdag. Sumobrydning er et arketypisk eksempel på den japanske kombination af ceremoni og kampsport. Her får du muligheden for at at folde din egen japanske sumobryder og lade ham kæmpe mod dine venners. Fra 3-15 deltagere. Vinderen får æren og pakke med origamipapir.

 

Læs mere om klubberne i Community Corner her.