Guardians of the Galaxy foromtale

29. Juli 2014

Fra Marvel Studios kommer der nu et helt nyt hold superhelte: Guardians of the Galaxy. I et actionfyldt rumeventyr bliver den galaktiske eventyrer, Peter Quill, målet for en menneskejagt efter han ’er kommet til’ at stjæle en mystisk og magisk kugle.

Uheldigvis for Quill er kuglen imidlertid ikke alene den magtfulde Ronans kæreste eje, men den spiller også en central rolle i hans planer om at tage magten i hele universet. For at undgå Ronans raseri, tvinges Quill til at slå sig sammen med et hold, bestående af nogle af universets værste udskud: den våbenliderlige vaskebjørn, Rocket; den trælignende humanoid, Groot; den mystiske og dødsensfarlige kvinde Gamora og muskelbundet Drax the Destroyer.

Men da Quill opdager kuglens sande magt og den fare, den udgør for hele galaksen, tvinges han til at samle sine umage rejsekammerater til en sidste, desperat modstand mod Ronans superonde plan – med hele galaksens skæbne og livet som indsats.

Filmen er et godt eksempel på nogle farverige karakterer der er oplagt til cosplay, og vi har samlet en del oplysninger om filmens makeup og karakterdesign, så man kan få et indtryk af den omfattende filmproduktion:

- I løbet af filmen skulle make-up og special effects afdelingen lave ca 1.250 proteser og make-up applikationer. Der var 50 makeup artister i alt, der arbejder i hold på hver karakter. De mange rumvæsen-statister krævede en produktion af 2.000 menneskelignende støbeforme, med alle stykkerne indfarvet til hver alien race - gul, blå eller pink.

- Tidligere WWE-mester Dave Bautista spiller Drax the Destroyer. Drax livshistorie er fortalt af alle hans ar og kropstatoveringer. En make-up proces, der krævede at Bautista skulle udholde at sidde 4 timer i makeup stolen hver dag, eller rettere til fods, da han ikke kunne sidde ned under processen.

- Det krævede et hold af 5 makeup kunstnere for at fuldføre Bautistas makeup, som bestod af 18 dele til hans krop og ansigt, ved afslutningen på produktionen havde han brugt omkring syv dage alene i make-up afdelingen.

- Elizabeth Yianni-Georgiou, hår og makeup designer, havde hænderne fulde under udviklingen af makeup til de forskellige rumvæsner, hvis hudfarve varierer alt efter deres race. At tilpasse et produkt, der ikke ødelagde kostumerne, men både kunne tåle vand og snavs, var en udfordring. Efter mange forsøg, fik hendes hold endelig succes med at udvikle en spray-on makeup, der fungerede på alt.

- Karen Gillan fik klippet sit lange hår af og hovedbunden barberet til rollen som Nebula og Benicio Del Toro tillod at hans mørke hår og øjenbryn blev bleget hvide til rollen som The Collector.

Filmen er skrevet og instrueret af James Gunn (Movie 43) og produceret af Kevin Feige (Iron Man 3, The Avengers). Guardians of the Galaxy har dansk biografpremiere d. 31. juli 2014. J-Popcon har en biograf anmeldelse klar af 3D udgaven.

Guardians of the Galaxy

Guardians of the Galaxy spacecraft

Guardians of the Galaxy - Heroes

 

Oprettet af Per Sørensen