Nyt om Zelda, Mario Kart og venner.

18. December 2013

Nintendo har afsløret nyheder om kommende spil.

Oprettet af Per Sørensen

 

Dagens Nintendo Direct-udsendelse afslørede, at en af de mest populære nyere figurer kommer til Wii U i 2014. Det er Rosalina fra Super Mario Galaxy-serien, der deltager som spilbar figur i både Mario Kart 8 og Super Smash Bros. Nintendo annoncerede desuden en Tecmo Koei titel til Wii U, som vil indeholde Warriors serien i en Legend of Zelda verden. Foreløbigt kaldet Hyrule Warriors.

 

I Nintendo Direct blev der sat datoer på titler som Donkey Kong Country: Tropical Freeze til Wii U (21. februar 2014) og Professor Layton vs. Phoenix Wright: Ace Attorney (28. marts 2014) til Nintendo 3DS. Udsendelsen bød også på en række overraskelser med lanceringen af Golf til Wii Sports Club og en ny titel med klassiske videospil kaldet NES Remix. Begge titler er tilgængelige i Nintendos eShop fra i dag.

 

Flere detaljer om Yoshi’s New Island og Kirbys kommende eventyr, begge til Nintendo 3DS, blev også afsløret.

 

Det betyder også at vi kan have nogle af titlerne med til J-Popcon 2014.

Hop direkte ind og se Nintendo's præsentation af de mange nyheder lige her. Filmen er 34 minutter lang!

 

Se traileren til Mario Kart 8 som udkommer til Nintendo Wii U