Velkommen til J-Popcon's nye hjemmeside!

24. August 2010

J-Popcon gruppen vil gerne byde jer alle sammen velkommen til vores nye website som er et produkt af mange måneders arbejde som vi er glade for endelig at kunne præsentere for jer.

Som i kan se i øverste højre hjørne har vi nu et login system som vil give en adgang til vores tilmeldingssystem når det åbner, og det vil også blive brugt til vores forum når det lanceres på et senere tidspunkt.

En anden ny ting på sitet er at man altid kan skifte imellem Dansk og Engelsk, og man vil når man har skiftet få en helt tilsvarende side som før, bare på det andet sprog, og det virker på alle sider på www.j-popcon.dk

Derudover har galleriet også fået et løft og ser noget pænere ud og er noget mere funktionelt end det gamle, ind til videre har galleriet det samme indhold som det gamle, men der vil komme flere billeder op inden længe.

Vi vil også lige benytte lejligheden til fortælle jer hvor vi står med hensyn til tilmeldingen til J-Popcon 2010.
Vi arbejder lige nu på at teste betalingssystemet igennem, og få det godkendt af vores betalingsleverandør, vi kan dog annoncere allerede nu at betaling af medlemsskaber nu sker direkte på sitet med betalingskort, det er ikke længere muligt at betale med Bankoverførsel.

Vi kan ikke sige helt præcist hvornår tilmeldingen vil åbne, men så snart vi er klar til at åbne skal vi nok skrive en nyhed, og en guide som beskriver hvordan tilmeldingen virker.

Skulle i falde over nogen fejl på sitet må i meget gerne skrive til web@j-popcon.dk og beskrive fejlen, og så vil vi forsøge at rette den så hurtigt som muligt.

Til sidst vil vi lige nævne at J-Popcon nu har en officiel side på Facebook hvor man også kan se annonceringer og kan stille spørgsmål, og i kan finde den page her.

Igen, velkommen til det nye site, vi håber at se jer alle til J-Popcon 2010!