Status for tilmelding og andre småting

17. September 2010

Vi nærmer os så småt J-Popcon 2010 og dermed også åbning for tilmelding.

Det er endnu for tidligt for os at sige præcis hvornår vi åbner for tilmeldingen men her er lige et par ting i skal huske når i tilmelder jer:

J-Popcon 2010 vil IKKE have sovepladser på selve con'en, vores gæster skal selv sørge for at booke et hotel rum eller sove hos venner og familie eller lign.

Der er hotel i DGI-Byen og flere hoteller i området, men der er så småt ved at være fyldt op på de hoteller så i skal skynde jer og sikre en plads.

En anden ting er at når vores tilmelding åbner, så vil tilmeldingen til flere af vores konkurrencer også åbne, bemærk at tilmeldingen foregår via vores selvbetjeningssystem som man får adgang til når tilmeldingen åbner.

På mange af disse konkurrencer vil der være deadlines som skal overholdes, i de fleste tilfælde vil selvbetjeningssystemet automatisk lukke for tilmelding til en konkurrence hvis deadlinen er overskredet, men hvis dette ikke er tilfældet forbeholder vi os ret til at diskvalificere tilmeldinger efter deadline.

Når tilmeldingen åbner vil der også blive lavet en udførlig vejledning til hvordan man benytter tilmeldingen og selvbetjeningssystemet.

Sidst men ikke mindst vil vi bare sige at vi glæder os til at byde jer velkommen til J-Popcon 2010!