Snowpiercer omtale

5. Oktober 2014

Kompromisløs science fiction film fra instruktøren af The Host

 

Året er 2031. Et klima-eksperiment er slået fejl og en ny istid truer menneskeracens overlevelse. Det er lykkedes nogle få at overleve ombord på et højteknologisk tog, der konstant er i bevægelse - hvis motoren slukkes, dør alle!

Der er stærke klasseforskelle i toget, de rige lever i luksus i de forreste vogne, mens de fattige sulter i de bagerste. De ulige forhold får oprøret til at ulme, og mens toget buldrer igennem den dybfrosne verden, stiger spændingen og den endelige konfrontation venter forude.

Filmen er baseret på en klassisk fransk tegneserie/graphic novel fra 1984 af Jaques Lob og Jean-Marc Rochette, og der trækkes tydelige paralleller til George Orwells bedst kendte romaner, 1984 og Kammerat Napoleon (Animal Farm).

Snowpiercer er en anmelderrost science fiction dystopi med voldsomme billeder, brutal action og et højt tempo. Filmen er instrueret og skrevet af Bong Joon-ho, manden bag den prisvindende Mother og den koreanske The Host, og har blandt andre Chris Evans (Captain America), Ed harris, John Hurt og hovedrolleindehaveren fra The Host og Old Boy, Song Kang-ho på rollelisten.

Filmen udkommer i Danmark på Blu-ray og DVD d. 23. oktober. Aldersgrænsen er 15 år og traileren kan virke voldsom på sarte sjæle.

Snowpiercer pic1

Snowpiercer pic2
Snowpiercer pic3

Oprettet af Per Sørensen